Ny hjemmeside - nyt design - nye funktioner

Efter næsten 10 års drift har det været nødvendigt at lave en gennemgribende fornyelse af Dansk GlaukomSelskabs hjemmeside. Den platform, som lå til grund for hjemmesiden blev ikke længere opdateret og udgjorde efterhånden en stor sikkerhedsrisiko. Derfor er der ikke tale om en lille justering af design og udseende, men om en helt ny - og mere sikker - platform, som er bedre beskyttet mod hackere og skadelig software.

Desuden har Dansk GlaukomSelskab besluttet sig for at benytte et nyt domæne. I fremtiden skal medlemmerne tilgå hjemmesiden på denne adresse: www.glaucoma.dk.

Den nye front med logind for eksisterende
brugere - og registreringsmulighed for nye.

 

Nyt design

Bortset fra log-ind siden, der stadig rummer en grundlæggende markedsføring af Dansk GlaukomSelskab, minder det nye design mere om et egentligt intranet, hvor det er muligt for brugerne følge med i Dansk Glaukomsselskabs aktiviteter og selv producere indhold.Den nye front, hvor medlemmer kan logge
ind - og nye kan registrere sig.

Den nye bestyrelse har herudover udpeget bestyrelsesmedlem Jan Henrik Simonsen (overlæge, Aalborg Universitetshospital) som web-ansvarlig, hvorfor der forhåbentlig vil komme flere og mere regelmæssige nyhedsopdateringer.

Udfordringer - opdatér dine brugerinformation

En af de helt store udfordringer har imidlertid været, at vi for at styrke de forskellige sociale komponenter på hjemmesiden (eksempelvis blogs, bruger interaktion, videndeling etc.) har skiftet medlemsstyringssystemet ud med et nyt. Det har været problematisk at få alle brugere flyttet til den nye hjemmeside.

Det betyder, at navne, brugernavne, adgangskoder etc. er flyttet over til den nye hjemmeside. Desværre er det ikke alle, der har fået flyttet deres uddannelses- eller job-oplysninger med over.

Derfor er det vigtigt, at alle - når de er logget ind - snarest opdaterer alle sine bruger oplysninger. Det kan gøres ved at navigere til Min side. I toppen af siden i den grå bjælke står der: Velkommen, <Brugernavn>. Klik på den lille pil og vælg linket 'Profil'. De forskellige informationer findes hovedsageligt under fanen 'Om'. Gennemgå siderne - og hvis der er behov for at ændre eller tilføje oplysninger, skal du bare klikke på det lille ikon med blyanten. Så åbnes de forskellige tabeller og tekstbokse automatisk. Husk at gemme, når du er færdig.

På min side kan se en oversigt over dine egne aktiviteter - eksempelvis hvilke blogindlæg, du har skrevet eller hvilke debatindlæg, du er ansvarlig for.

Du kan naturligvis også se tilsvarende information for alle andre medlemmer af Dansk GlaukomSelskab.

Ny forside efter logind
Når du har logget dig ind på hjemmesiden, kommer du til 'Opslagstavlen' - her vil du kunne se korte sammendrag af de senest udgivne artikler og blogindlæg, ligesom der vil være henvisninger til kalenderen, ligesom der vil være nogle informationsbokse med aktuel og/eller vigtig information. Blandet vil der også her være en boks med et fast link til downloadede udgaver af EGS-nyhedsbrev.

I toppen er der navigation til de forskellige områder af hjemmesiden:

  • Glaukomblog - her vil du kunne se og læse nyheder fra Dansk GlaukomSelskab. Desuden vil du kunne kommentere og oprette nye blogindlæg som registreret bruger.
  • GlaukomFeeds - Er fortsat under udvikling. Men her forsøger vi at præsentere nyheder fra Dagens Medicin (kræver dog login til DM, hvis man vil læse mere end resumeet) samt tweets fra World Glaucoma Association. (Midlertidigt deaktiveret)
  • Videndeling - Grundlæggende er det er debatforum. Der er oprettet en række kategorier, hvor det er tanken, at man kan efterspørge og udveksle information om glaucoma.
  • Fagligt Fællesskab - Informationer om dig selv og andre brugere. Det er her du kan se deres aktiviteter i form af blogs, debatter, billeder og lignende.
  • Kalender - Her finder du kalender-poster fra Dansk GlaukomSelskab ligesom vi forsøger at præsentere oplysninger om internationale konferencer.
  • Arkiv - Her finder du blandt andet PhD-afhandlinger og patient-information udgivet af forskellige medlemmer af Dansk GlaukomSelskab.
  • Links - Her samler vi relevante links - du kan selv indsende spændende links til samlingen.

Hvis du oplever problemer, hører vi gerne om dem. Skriv i debatforummet. Du finder linket under Videndeling.